Center for Dyreterapi (huset på Kringelhøjvej 12)
 
Kursuslokale i nr. 12
 
Kursuslokalet i i nr. 11
 
Ride- og træningshal

Praktisk info

Med mindre andet er oplyst, afholdes alle kurser på Center for Dyreterapi, Kringelhøjvej 11 - 12, 9850 Hirtshals.
Vi har undervisningslokale både på nr. 11 og nr. 12, så det oplyses fra gang til gang hvilket lokale I skal være i.
Vores faciliteter til de praktiske hestekurser ligger på Kringelhøjvej 11. Her har vi ridehal, stalde samt folde til de heste, som kommer på kursus - alle med mindre løsdriftfaciliterer.
Det koster ikke ekstra at medbringe sin hest til kurserne. Boks og/eller foldplads er inkluderet i prisen.

Mødetid er som udgangspunkt lørdag kl. 10 - 17 og søndag kl. 9 - 16 med mindre andet er oplyst eller aftalt.

En uge før hvert kursus, modtager du en mail med informationer, om hvilket litteratur du forventer at have læst, og hvorvidt der er noget specielt vi anbefaler, at du medbringer til kurset.

Betalingsinfo

Alle gebyrer for enkeltstående kurser betales senest 14 dage før kurset, og refunderes ikke. Tilmelding til enkeltstående kurser er økonomisk bindende.


Gebyrer for hestetræningskonsulent, hundeadfærdsinstruktør, fysiurgisk hesteterapeut, hundefysioterapi og adfærdskonsulent betales som udgangspunkt i 3 tre rater, og refunderes ikke. Ønsker du af en eller anden grund ikke at fortsætte dit forløb, kan du springe fra uden at betale eventuelle efterfølgende rater - forudsat at uddannelsen er påbegyndt og første rate er betalt.

Første rate falder en måned inden opstart - næste rate falder 1/3 inde i forløbet og sidste rate 2/3 inde i forløbet. Man betaler således 1/3 forud af gangen.

Betaling i mindre rater eller anden form for afdragsordning er mulig for følgende forløb: Hundeadfærdsintruktør, Hestetrænngskonsulent, Dyreadfærdskonsulent og Fysiurgisk Hesteterapeut. Kontakt Bettina på bettina@dyreterapi.dk eller tlf. 31 20 35 20 for nærmere info.

Man kan til en hver tid springe fra et påbegyndt forløb uden at hæfte for fremtidige betalinger - naturligvis forudsat at første rate er betalt. Allerede indbetalte beløb refundres aldrig.

Tilmelder du dig et forløb, koster det et frameldingsgebyr på kr 2000, hvis du alligevel ikke ønsker at deltage (altså hvis du trækker din tilmelding tilbage inden opstart og betaling af første rate).

Ønsker du at uddanne dig til både hestetræningskonsulent og hundeadfærdsinstruktør, giver vi 50 % rabat på prisen for hundeadfærdsinstruktøruddannelsen.

Ønsker du at uddanne dig til både hestetræningskonsulent og fysiurgisk hesteterapeut gives 35 % på fysiurgisk hesteterapeut.

For alle forløb gives der 10 % rabat, hvis hele beløbet betales forud.

Adfærdskonsulentuddannelsen er en 2-årig overbygning, der kræver, at du har gennemført hundeadfærdsinstruktør og/eller hestevelfærdsrådgiver, eller tilsvarende.

OBS. Hvis et kursus aflyses af os, får deltagere 100 % refuderet deres indbetalte gebyr for kurset. Hvis en deltager har betalt for kursus eller uddannelsesforløb og bliver forhindret i at deltage, refunderes pengene under ingen omstændigheder, men beløbet bliver stående som et tilgodehavende hos Center for Dyreterapi og kan når som helst bruges til deltagelse på senere kurser og/eller uddannelsesforløb eller bruges til køb af bøger eller andet i vores butik.

 

Download vores tilmeldingsskema på siden "Kontakt", som du finder i menuen øverst på siden, for at læse alle detaljer om vores regler og betaligsnbetingelser.

 

Fravær:

Vi får ofte spørgsmål til hvad vi gør, hvis en elev får glip af et eller flere moduler i et forløb. Som udgangspunkt må man maks have 20 % fravær på et forløb for at gå til eksamen. På de teoretiske kurser, hvor det er muligt, filmer vi undervisningen og sender filmen til den/de elever som ikke har deltaget.. Sammen med filmen kan eleven læse op og har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål. OBS - dette er ikke muligt på alle kurser, spørg fra gang til gang! Hvis fraværsprocenten overstiger 20 %, snakker vi med elever om muligheden for at færdigggøre uddannelsen sammen med næste hold, eller finde en individuel løsning.

Andet:

Til det praktiske arbejde med hest og/eller hund, kræver vi, at du har det samme dyr til rådighed under hele forløbet. Du behøver ikke at eje dyret eller medbringe det til kurser, men skal kunne træne med det flere gange ugenligt.
Det er ikke et krav, men en anbefaling, at du medbringer det dyr du træner med til de praktiske kurser.

Priser og indhold vedr de forskellige kurser og forløb oplyses, når du klikker dig ind på det konkrete kursus eller forløb.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for yderligere informationer!

 

Kommer du langvejs fra?

Det er ikke noget problem! Vi har studerende fra hele landet, og ofte også fra Norge, Tyskland og Sverige.

Vi tilbyder ikke overnatning hos Center for Dyreterapi, men da Hirtshals jo i høj grad er en turistby, er der mange gode muligheder tæt på. Vi har forhandlet os til ekstra gode tilbud til jer hos følgende overnatningsudbydere:
- Simpelt, ældre, privat B&B med fælles bad og toilet: http://www.visithirtshals.dk/lene-pedersen-privat-vaerelse-gdk595023 5 minutters kørsel fra vores undervisningsfaciliteter og med rigtig god service. Prisen ligger på kun kr. 150,- pr. nat.
- B&B by the Sea: Flot og meget professionelt B&B også kun 5 minutter fra vores faciliteter. Her findes flere muligheder, kontakt os for at få tilsendt nærmere info.
- 20 minutters kørsel fra os findes http://sengogmorgenmad.dk/ som tilbyder overnatning i eget værelse med eget bad og toilet til kun kr. 300,- Her er lidt mere køretid, men til gengæld får man rigtig meget for pengene.
- Desuden har vores kollega, Susanne, et lille hus på sin gård, som hun lejer ud. Huset kan deles af flere personer. Se mere her: https://www.airbnb.dk/rooms/19602156?location=Nørlevvej%2C%20Hjørring%2C%20Danmark Dette findes cirka 20 minutter fra os.

I alle tilfælde gælder det, at vi blot har forhandlet os til gode priser til jer og/eller henviser til stedet fordi vi har gode erfaringer med det, men vi har ikke noget at gøre med booking m.m. I skal altså kontakte overnatningsstederne direkte for nærmere info samt reservation af værelser.
Vær OBS på at priserne i de fleste tilfælde er noget billigere for jer end for andre, derfor er det vigtigt, at I oplyser, at I er elever hos Center for Dyreterapi, når I booker.
Ønsker I noget helt andet, kan I naturligvis søge på overnatning i Hirtshals – så kommer der masser af muligheder frem :-)

De som kommer langvejs fra arrangerer ofte kørsel sammen. Har du/I ikke mulighed for at komme hertil i bil, er det alligevel let. Hirtshalstoget, som kører fra Hjørring, stopper på stationen "Emmersbæk" ca. 5 minutters gang fra vores faciliteter. Du kan tage tog til Hjørring fra hele landet.

Kommer du fra Københavnsområdet et det let og billigt at tage fly fra København (vi anbefaler Norwegian, som har de billigste priser) til Aalborg og tage toget derfra.

Kommer du fra Norge, er det let at tage færgen her til Hirtshals fra Larvik eller Kristiansand (Color Line) eller fra Stavanger eller Bergen (Fjordline).

 

 

Center for Dyreterapi | Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals - DK | Tlf.: 31 20 35 20 | bettina@dyreterapi.dk