Hundeadfærdsinstruktør
Næste hold starter januar 2012, se mere i kalenderen.
Uddannelsen
som hundeadfærdsinstruktør strækker sig over 15 måneder, og giver dig
en af de bedste, grundigste og mest videnskabelige uddannelser, der kan
fås indenfor dette område i Danmark.
Som uddannet hundeadfærdsinstruktør vil du være i stand til:
- At forstå din egen hunds adfærd bedre
- At træne din egen hund ud fra videnskabelige indlæringspsykologiske principper
- At forstå hvordan ernæring og fysik kan påvirke hundens indlæring, adfærd og generelle trivsel
- At
undervise ejere af hvalpe, familiehunde samt videregående hundeejere i
træning, adfærd og indlæring, såvel i teori som i praksis
Hundeadfærdsinstruktøruddannelsen
henvender sig såvel til den almene hundeejer, der gerne vil vide mere,
og måske komme i gang med sine egne hundetræningshold, som den
etablerede hundetræner, der gerne vil dygtiggøre sig yderligere.
Den samlede pris for uddannelsen er kr. 27000, som betales over 3 rater á kr. 9000,-
Uddannelsesforløbet består af følgende weekendekurser og dertilhørende opgaver. Desuden evalueres hver elev hver 4. måned.
Kurserne på uddannelsen indeholder følgende:
- Hundeadfærd 1
- Indlæringspsykologi 1
- Hundeadfærd 2 + aflevering af adfærdsopgave
- Indlæringspsykologi 2
- Praktisk træning 1
- Anatomi, fysiologi og ernæring
- Indlæringpsykologi 3 + aflevering af opgave
- Praktisk træning 2
- Praktisk træning 3
- Racekendskab
- Praktisk træning 4
- Praktisk træning 5
- Pædagogik
- Praktisk og teoretisk eksamen

______________________________________________________________________
Fagbeskrivelser for hundeadfærdsinstruktør:
Indlæringspsykologi, 3 weekendkurser + 1 opgave
Indlæringspsykologien
er essentiel i forståelsen af hvordan vi lærer hundene noget nyt og i
høj grad også af hvordan vi løser problemer. Derfor er dette et
relativt stort fag, hvor vi virkelig kommer i dybden med teorierne, som
danner grundlag for alt det praktiske arbejde.
Indlæringspsykologi 1
På det første kursus gennemgår vi alle de grundlæggende begreber i
indlæringspsykologi. Undervisngen i indlæringsspykologi er fælles for
hunde og
hestelinierne, idet begreberne er de samme. Dog sætter vi individuelt
fokus på hvilken art hver elev primært ønsker at arbejde med. Alt
bliver illustreret med praktiske eksempler, billeder og videoklip. De
emner vi gennemgår på kurser er som følger:
- Hvad er adfærd?
- Hvad er indlæring?
- Klassisk betingning
- Historie
- Reflekser
- Responser
- Betinget og ubetinget
- Associativ indlæring
- Operant betingning
- Historie
- Forstærkning
- Straf
- Hvordan overfører vi teorien til praksis?
- Teoretiske analyser af træning.
- Signaltyper
Indlæringspsykologi 2
På det næste kursus i indlæringspsykologi går vi dybere i
indlæringsteorierne. Med baggrund i- og reference til de begreber og
teknikker vi gennemgik på første kursus, går vi vidre med følgende
emner:
- De to typer af operant indlæring:
- Ren operant betingning
- Operant betingning på ledende signal
- Shaping
- Trinvis tilnærmelse
- Differentieret forstærkning
- Shapingens 10 regler
- Kædning – forlæns og baglæns
- Forstærkningsskemaer (variable og faste forstærkningsmønstre)
- Overtroisk adfærd
- Planlægning af træningsforløb
- At vælge den rigtige strategi
- Analyse af træningsforløb (problemløsning og indlæring af nye øvelser)
Indlæringspsykologi 3
På det sidste kursus i indlæringspsykologi kæder vi viden fra de første
to kurser sammen, og går i dybden med endnu flere praktiske eksempler,
som styrker forståelsen af begreberne. Vi slutter ringen, med at kæde
de sidste begreber på, som er nødvendige for at forstå hvordan vi kan
påvirke ind- eller aflæring hos vores firbenede venner:
- Avanceret operant indlæring
- Begrænsninger og udfordringer for indlæring
- Stress
- Generalisering
- Differentiering
- Udslettelse af adfærd
- Spontan tilbagekomst
- Kontrabetinging
- Ændring af motivation
- Indlæring af ønskede adfærdsmønstre
- Aflæring af uønskede adfærdsmønstre
Skriftlig opgave
Som afslutning på faget har vi en skriftlig opgave. Opgavens omfang er
5 computerskrevne sider (Arial str. 11). På det 3. kursus udleveres
opgaveformuleringen, som skal følges. Opgavens formål er at
gennemarbejde de vigtigste begreber, som er blevet gennemgået på
kurserne. Eleven skal vise at han/hun forstår hvad vi har gennemgået,
ved at sætte begreberne sammen med en række hverdags- og
træningssituationer, som kan udvikle sig problematisk.
Opgaven skal afleveres senest 5 uger efter det sidste kursus.
Adfærdsbiologi og hundeadfærd, 2 weekendkurser + skriftlig opgave
At
forstå hvorfor hundene opfører sig som de gør og hvad det betyder, når
de opfører sig på en bestemt måde er rigtig vigtigt. Vi kan hverken
løse problemer eller lære hundene noget nyt, hvis ikke vi ved lidt om
hvad der sker inde bag pelsen.
Adfærdsbiologi og hundeadfærd 1
På dette kursus starter vi ud med alle de grundlæggende begreber, som
hurtigt kommer i spil og skaber megen debat og forvirring, når vi
snakker om hvad hunde egentlig er. Teorien vil blive understøttet af
billeder og videoklip og masser af eksempler.
- Hunden i det zoologiske system
- Udvikling ulv til hund
- Hvad er adfærd?
- Naturlig adfærd
- Normal adfærd
- Unormal adfærd
- Patologisk adfærd
- Uønsket adfærd
- Hundens sociale status
- Aggressivitet
- Angst
- Dominans
- Underlegenhed
Adfærdsbiologi og hundeadfærd 2
På dette kursus når vi dybere ind i hundens sprog, men i høj grad også
de adfærdsmæssige faktorer vi skal tage hensyn til, når vi skal have
hund i hjemmet eller rådgive andre om dette.
- Prægning og socialisering
- Fra hvalp til hund
- Pacificerende/dæmpende signaler
- Krops- og lydsprog (grundig analyse)
- Lederskab
- Stress
Skriftlig opgave
Faget afsluttes med en skriftlig opgave på 5 sider (computerskrevne,
arial str. 11). Opgaveformuleringen udleveres på kursus 2, og opgaven
skal indleveres senest 5 uger senere. Indholdet er en gennemgang af de
emner vi har behandlet på kurserne, sat i sammenhæng med diverse
hverdags- og træningssituationer.
Pædagogik, 1 weekendkursus
En
stor del af det at arbejde med hunde, er også at forstå og kommunikere
med deres ejere. På dette kursus gennemgår vi hvordan vi som
instruktører formidler vores viden så den almindelige hundeejer kan
forstå og bruge det til noget. Ud over dette skal vi instruere hinanden
i forskellige øvelser, og finde ud af hvad der virker bedst for den
enkelte. Kursisterne bliver stillet overfor en række almindelige
spørgsmål og problemstillinger, som vi ofte møder i praksis. Vi prøver
forskellige løsningsmodeller og svarmåder af, og snakker i tillæg om
mødet med forskellige typer af hundeejere.
Hundetræning – Praksis, 5 weekendkurser
Formålet
med de praktiske hundetræningskurser er at give eleverne en grundig
forståelse for hvordan vi bruger indlæringspsykologien i praksis. På de
5 første kurser bliver eleverne guidet igennem en række øvelser, som de
skal lære deres egne hunde. Eleverne medbringer hundene til disse
kurser, Fundamentet for at kunne lære kommende hundeejere hvordan de
skal træne deres hunde på basis og familiehundeniveau, er at eleverne
selv har lært deres hunde øvelser på dette niveau, samt niveauet
højere. I tillæg skal eleven have mødt en række forskellige
problemstillinger associeret med de forskellige øvelser. Efter
endt uddannelse, vil eleven blive i stand til at undervise hold af
hundeejere på familiehundeniveau, samt give individuelle træningstimer,
til dem der har brug for lidt mere. Ud over selve træningen, kræver
dette også, at eleven kan løse basale adfærds- og træningsproblemer.
For at kunne gå mere i dybden på dette område, kræver det, at eleven
videreuddanner sig som adfærdsbehandler. Den mere basale problemløsning
bliver gennemgået på de praktiske kurser.
Noget af det vigtigste, når vi skal videreformidle viden til
hundeejere, er at pædagogikken er i orden. Ud over det enkeltstående
kursus i pædagogik, vil der under de praktiske kurser være små
sessioner, hvor eleverne instruerer hinanden i de aktuelle øvelser.
På alle praktiske kurser vil relevant teori blive inkluderet.
1. Praktiske weekend
• Kontakt
• Indkald (incl. pendul)
• Stillingsskift
• Bagpartskontrol
• Plads
• Lineføring/Fri ved fod
• Bliv
• Targeting
2. Praktiske weekend
Nye øvelser:
• Tricks
o Rulle
o Zig-Zag
o High Five
o Bakke
• Spring (incl. frem + tilbage)
• Apport
• Håndtering
• Miljøtræning så som:
o Hilse på fremmed person
o Vente mens andre hunde, biler, cykler, mennesker osv. Passerer
• Strategisk levering af forstærkning
3. Praktiske weekend
Nye øvelser:
• Feltsøg
• Fremsending
• Dirigering
• Trick (selvvalgt)
• Ja/Nej
• Fjernafdækning
• I tillæg gennemgår vi forskellige problemløsnings-
og aktiveringsøvelser og taler om fornuftig stimulering af hunden.
4. Praktiske weekend
Nye øvelser:
• Færtdiskriminering
• Indkald med stop
• Foruden øvelserne, snakker vi på dette kursus om
hvilke gode råd vi kan give hundeejerne i forhold til almindelige
adfærdsproblemer. Husk at, vi på dette niveau kun kan give gode råd til
basale problemer. Mere komplicerede problemstillinger skal henvises til
en adfærdsterapeut.
o Alene hjemme problemer
o Angst og generel nervøsitet
o Aggression
o Hyperaktivitet
o Renlighed
o Hoppe op
o Trække
o På træningspladsen:
• Stress
• Fri leg
5. Praktiske weekend
På dette kursus tilføjer vi ikke yderligere øvelser, men øger igen
sværhedsgraden med hensyn til koncentration, forstyrrelser, afstand og
tid. Dette med henblik på den praktiske eksamen. Ud over dette har vi
inviteret en række hundeejere, der skal undervises i de øvelser i har
lært. Ejerne er på forskellige niveauer, så I får testet alle jeres
teoretiske og praktiske færdigheder i forhold til kunderne.

Racekendskab - 1 weekendkursus
For
at blive en kompetent instruktør og adfærdsbehandler, er det - ud over
at have et godt kendskab til hunden som art - også vigtigt at vide
noget om de forskellige racer og typer af hunde. På dette kursus
gennemgår vi de forskellige racetyper med fokus på deres historie -
altså hvad de oprindeligt er blevet avlet til, og hvad det har af
betydning for deres typiske karaktertræk.
Anatomi, fysiologi og ernæring - 1 weekendkursus
På
dette kursus gennemgår vores dyrlæge grundlæggende anatomi og fysiologi
hos hunden. Ud fra dette går han videre med sygdomslære, som er
relevant at kende i omgangen med hunde og deres ejere. Vi fokuserer
primært på lidelser i bevægeapperatet, brysthulen, bughulen og huden.
Ud over dette snakker vi om fodring samt brug af medicin i forbindelse
med adfærdslidelser. Alt bliver illustreret gennem billeder - både
almindelige fotografier og røngtenbilleder.
|