Hestevelfærdsrådgiver
Næste hold starter januar 2012, se mere i kalenderen.
Uddannelsen
som hestevelfærdsrådgiver strækker sig over 17 måneder, og giver dig en
af de bedste, mest grundige og mest videnskabelige
kursussammensætninger inden for dette område i Danmark.
Som uddannet hestevelfærdsrådgiver vil du være i stand til:
- At forstå din egen hests adfærd bedre
- At træne din egen hest ud fra videnskabelige indlæringspsykologiske principper
- At forstå hvordan ernæring og fysik kan påvirke hestens indlæring, adfærd og generelle trivsel
- At undervise hesteejere der gerne vil træne deres heste mere hensigtsmæssigt og effektivt ud fra videnskabelige principper.
Hestevelfærdsrådgiverforløbet
henvender sig såvel til den almene hesteejer, der gerne vil vide mere
eller vil undervise andre hesteejere på et basis niveau indenfor dette
område, som den etablerede underviser, der gerne vil kende noget til
videnskaben bag hestetræning.
Ønsker
du at arbejde med heste, der udviser adfærdsproblemer, kan du
videreuddanne dig og specialisere dig efter endt uddannelse som
hestevelfærdsrådgiver.
Den samlede pris for uddannelsen er kr. 36.000, som betales over 3 rater á kr. 12.000,-
Såfremt du ikke ønsker at beskræftige dig med ridning, men kun velfærd
og arbejde fra jorden, kan du vælge en komprimeret udgave af forløbet,
som koster kr. 33.000,- der betales over 3 rater á kr. 11.000,-
Uddannelsesforløbet består af følgende weekendkurser og dertilhørende opgaver. Desuden evalueres hver elev hver 4. måned.
Kurserne på uddannelsen indeholder følgende:
- Hesteadfærd + aflevering af skriftlig opgave
- Indlæringspsykologi 1
- Indlæringspsykologi 2
- Sygdomslære og pleje
- Indlæringspsykologi i praksis 1 (arbejde fra jorden)
- Indlæringspsykologi 3 + aflevering af opgave
- Indlæringspsykologi i praksis 2 (arbejde fra jorden)
- Anatomi og biomekanik
- Gymnastisering af hesten fra jorden 1
- Gymnastisering af hesten fra jorden 2
- Sadler
- Ridning 1
- Ernæring og hove
- Ridning 2
- Pædagogik
- Ridning 3
- Praktisk eksamen

______________________________________________________________________
Fagbeskrivelser for hestevelfærdsrådgiver:
Indlæringspsykologi, 3 weekendkurser + 1 opgave
Indlæringspsykologien
er essentiel i forståelsen af hvordan vi lærer hestene noget nyt og i
høj grad også af hvordan vi løser problemer. Derfor er dette et
relativt stort fag, hvor vi virkelig kommer i dybden med teorierne, som
danner grundlag for alt det praktiske arbejde.
Indlæringspsykologi 1
På det første kursus gennemgår vi alle de grundlæggende begreber i
indlæringspsykologi. Undervisngen i indlæringsspykologi er fælles for
hunde og hestelinierne, idet begreberne er de samme. Dog sætter vi
individuelt fokus på hvilken art hver elev primært ønsker at arbejde
med. Alt bliver illustreret med praktiske eksempler, billeder og
videoklip. De emner vi gennemgår på kurser er som følger:
- Hvad er adfærd?
- Hvad er indlæring?
- Klassisk betining (Pavloviansk indlæring)
- Historie
- Reflekser
- Responser
- Betinget og ubetinget
- Associativ indlæring
- Operant betinging
- Historie
- Forstærkning
- Straf
- Hvordan overfører vi teorien til praksis?
- Teoretiske analyser af træning.
- Signaltyper
Indlæringspsykologi 2
På det næste kursus i indlæringspsykologi går vi dybere i
indlæringsteorierne. Med baggrund i- og reference til de begreber og
teknikker vi gennemgik på første kursus, går vi videre med følgende
emner:
- De to typer af operant indlæring:
- Ren operant betingning
- Operant betingning på ledende signal
- Shaping
- Trinvis tilnærmelse
- Differentieret forstærkning
- Shapingens 10 regler
- Kædning – forlæns og baglæns
- Forstærkningsskemaer (variable og faste forstærkningsmønstre)
- Overtroisk adfærd
- Stimulus kontrol
- Planlægning af træningsforløb
- At vælge den rigtige strategi
- Analyse af træningsforløb (problemløsning og indlæring af nye øvelser)
Indlæringspsykologi 3
På det sidste kursus i indlæringspsykologi kæder vi viden fra de første
to kurser sammen, og går i dybden med endnu flere praktiske eksempler,
som styrker forståelsen af begreberne. Vi slutter ringen, med at kæde
de sidste begreber på, som er nødvendige for at forstå hvordan vi kan
påvirke ind- eller aflæring hos vores firbenede venner:
- Avanceret operant indlæring
- Begrænsninger og udfordringer for indlæring
- Stress
- Generalisering
- Differentiering
- Udslettelse af adfærd
- Spontan tilbagekomst
- Kontrabetinging
- Ændring af motivation
- Indlæring af ønskede adfærdsmønstre
- Aflæring af uønskede adfærdsmønstre
Skriftlig opgave
Som afslutning på faget har vi en skriftlig opgave. Opgavens omfang er
5 computerskrevne sider (Arial str. 11). På det 3. kursus udleveres
opgaveformuleringen, som skal følges. Opgavens formål er at
gennemarbejde de vigtigste begreber, som er blevet gennemgået på
kurserne. Eleven skal vise at han/hun forstår hvad vi har gennemgået,
ved at sætte begreberne sammen med en række hverdags- og
træningssituationer, som kan udvikle sig problematisk.
Opgaven skal afleveres senest 5 uger efter det sidste kursus.
Adfærdsbiologi og hesteadfærd, 1 weekendkursus + skriftlig opgave
At
forstå hvorfor hesteje opfører sig som de gør og hvad det betyder, når
de opfører sig på en bestemt måde er rigtig vigtigt. Vi kan hverken
løse problemer eller lære hestene noget nyt, hvis ikke vi ved lidt om
hvad der sker inde bag pelsen.
Adfærdsbiologi og hesteadfærd
På dette kursus starter vi ud med alle de grundlæggende begreber, som
hurtigt kommer i spil og skaber megen debat og forvirring, når vi
snakker om hvad hestee egentlig er. Teorien vil blive understøttet af
billeder og videoklip og masser af eksempler.
- Hvad er adfærd?
- Hestens udvikling
- Drifter
- Motivation
- Instinkter
- Aggressivitet
- Angst
- Overlegenhed
- Underlegenhed
- Pacificerende/dæmpende signaler
- Prægning og socialisering
- Analyse af forskellige kropspositurer
- Stress
- Lydkommunikation
- Normaladfærd
- Naturlig adfærd
- Unormal adfærd
- Uønsket adfærd
- Problem adfærd
- Patologisk adfærd
Skriftlig opgave
Faget afsluttes med en skriftlig opgave på 5 sider (computerskrevne,
arial str. 11). Opgaveformuleringen udleveres på kurset, og opgaven
skal indleveres senest 5 uger senere. Indholdet er en gennemgang af de
emner vi har behandlet på kurserne, sat i sammenhæng med diverse
hverdags- og træningssituationer.
Pædagogik, 1 weekendkursus
En
stor del af det at arbejde med heste, er også at forstå og kommunikere
med deres ejere. På dette kursus gennemgår vi hvordan vi formidler
vores viden så den almindelige hesteejer kan forstå og bruge det til
noget. Ud over dette skal vi instruere hinanden i forskellige øvelser,
og finde ud af hvad der virker bedst for den enkelte. Kursisterne
bliver stillet overfor en række almindelige spørgsmål og
problemstillinger, som vi ofte møder i praksis. Vi prøver forskellige
løsningsmodeller og svarmåder af, og snakker i tillæg om mødet med
forskellige typer af hesteejere. I tillæg snakker vi om auditiv, visuel
og kinestætisk indlæring.
Indlæringspsykologi i praksis, 2 weekendkurser
En
ting er at forstå teorien, men at overføre det til praksis, vil til en
hver tid være noget andet. Det arbejder vi på i disse kurser.
Indlæringspsykologi i praksis 1
Under dette kursus går i i gang med arbejdet med horsemanship og
klikkertræning af hesten. Vi opsummerer teorien løbende gennem kurset,
og arbejder i praksis med en hest af gangen. De øvelser vi arbejder med
er:
- Betingning af klikkeren
- Targeting
- Kontaktøvelser
- Berøring overalt på hesten
- Håndtering
- Vige forpart og bagpart fra fysisk pres
- Bakke fra fysisk pres
- Vige forpart og bagpart fra kropssprog uden berøring
- Bakke fra kropssprog uden berøring
- Sidepass
- At sende hesten ud på en volte
- Smal passage
- Stopøvelser
Indlæringspsykologi i praksis 2
Formålet med dette kursus, er at gå endnu dybere i den praktiske
anvendelse af de indlæringspsykologiske begreber.
- Vi går videre med øvelserne fra det første kursus
- ... og supplere med diverse shapingøvelser, specielt med fokus på tricks
- I tillæg arbejder vi med problemløsning hos den individuelle hest.
Sygdomslære og pleje På
dette kursus giver dyrlægen en kort gennemgang af hestens anatomi og
fysiologi. Med baggrund i dette gennemgår han forskellige almindelige
lidelser, dette med fokus på hove, tænder, luftveje, mave/tarm og ryg.
Desuden ser vi på førstehjælp til heste både i teori og praksis. Anatomi og biomekanik
Hestens
krop består af 205 knogler og over 700 skeletære muskler. Bla
bindevævsposer, ledbånd, ligamenter og sener sammenholder og forbinder
skelettet og muskler, hvilket gør, at påvirkning af skelet afspejles i
muskulaturen og omvendt. Vi vil igennem weekenden gennemgå hestens
muskler, skelet, ligamenter og andre fysiologiske aspekter og forbinde
det hele i biomekanikken. Derefter går vi ud og sammenholder det hele
på hesten og sætter bla. fokus på:
Gananalyse; hvornår er en hest på forparten, hvordan bevæges bagbenet i tilfælde af en ubalanceret hofte eller en ubalance i ryggen?
Muskulaturen;
hvilke muskelgrupper bliver overbelastet eller reduceret i
forhold til skeletære ubalancer? Hvorfor sker dette og hvad betyder det
for hestens fysiologi og biomekanik.
Skelettet;
hvordan lokaliseres skeletære ubalancer, hvordan indvirker det på
hestens biomekanik, og hvornår er skelettet så ubalanceret en
kiropraktor er en god ide?
Formålet
med weekenden er at videregive information omkring hestens fysiologi og
biomekanik som kan bruges i den daglige omgang med hesten, både i
forhold til træningen, lokalisere evt. træningsproblem og genoptræning.
Gymnastisering af hesten fra jorden - 2 weekender
Longearbejde
og arbejde fra jorden er nogle af de bedste hjælpemidler rytteren kan
bruge for at gøre hesten stærk, smidig, balanceret og holdbar. Fra
jorden kan hesten arbejde uden at tage hensyn til vægten fra en mere
eller mindre balanceret rytter, og rytteren får en bedre mulighed for
at observere og indvirke præcist. Jordarbejdet er især vigtigt inden
hesten kommer i ridning, men er næsten lige så vigtigt når hesten skal
introduceres for nye øvelser, eller hvis der ønskes bedret styrke og
balance undervejs i uddannelsen.
Det
første kursus vil give en introduktion til jordarbejdet, mest i longen
men også lidt for hånd, hvor de grundlæggende elementer introduceres –
strækket i overlinien, søgningen til ”hånden”, bæringen og afskubbet
fra bagbenene, løftet og svinget i ryggen, samt overførslen af energien
bagfra og frem. Teoridelen vil lægge vægt på de grundlæggende
principper for hestens balancerede korrekte bevægelse, samt funktion og
placering af de ”gode og de dårlige” muskler. Undervisningen af den
enkelte rytter vil tilrettelægges efter niveau og ønsker.
På
det andet kursus vil vi arbejde mere konkret omkring øvelser der giver
bedre bæring, styrke og balance. I teoridelen vil øvelserne beskrives –
versade, traversade, renversade og undertrædning. Hvis der bliver tid,
taler vi også lidt om hestens naturlige skævhed, da jordarbejdet netop
kan være rigtig godt for at ”diagnosticere” og afhjælpe problemer her.
Ridning - 3 weekendkurser
På kurserne i ridning, vil vi have fokus på Centreret Ridning, der
handler om rytterens påvirkning af hesten, samt opmærksomhed på vores
signaler og betydningen af dem for hesten.
I Centreret Ridning arbejder man med at blive bevidst om ens daglige
bevægelses mønster, som ikke altid er til fordel for ens krop. Den
ubalance og de bevægemønstre man har til daglig uden hesten, vil
selvfølgelig følge med, når man sætter sig på hestens ryg. Dette kan
forstyrre kommunikationen med hesten, og hesten kompenserer måske for
rytterens skævheder. Centreret ridning kan hjælpe dig med at blive mere
opmærksom på din krop, og hvordan du kan bruge den i samspil med
hesten. Du vil finde balance, god koordination, og derigennem få mere
glæde ud af samarbejdet.
I Centreret Ridning arbejder vi også med at blive bevidst om hvilke
signaler vi gir til hesten, om der er overensstemmelse mellem det vi
tror vi ”fortæller” hesten, og det vi ubevidst/bevidst gør, med vores
krop; hænder, schenkler, syn, tanker mm. Vi vil også have fokus på, med
hvilken intention vi møder hesten, i de øvelser vi vil lave, de
udfordringer som vi møder under en ridetur mm.
Undervisningen forgår både med og uden hest. I undervisningen uden hest
arbejder vi med hvordan menneskekroppen fungerer og påvirker hestens
bevægelser. Vi bruger øvelser fra eksempel Alexander teknik og Tai Chi,
for at forbedre og simulere træningen med hesten. I ride undervisningen
arbejder vi med vores vejrtrækning, billeder, hands on mm, for at blive
mere centreret og afspændt.
Instruktørerne på kurset er
Stine Joy Langkilde, www.stinejoy.dk
Tabita Cramers, www.motiverdinhest.dk
Ernæring og hove
Fodring:
Hvad baserer vores viden om fodring på? Hvad ved vi og hvad ved vi ikke
Fordøjelsessystemet
De enkelte fodermidler
Fodringsrelaterede sygdomme, årsager og hvordan fodrer vi os ud af det
Huldvurdering
Foderplanlægning
Hove:
Hvad har vi af viden omkring hove?
Hvad er en god hov og hvad kan den
Hvad betyder miljøet, hvor går det galt
Hovproblemer, årsager?
Beskæringmetoder og intervaller
Forskning på hove
Forskellige beskyttelsesmuligheder

|